På lager
Sommelierens noter: En frugtig og smagfuld rødvin, med masser af mørke bær både i smagen men ikke mindst også i duften, som er præget af særligt solbær, mørke kirsebær og en snært af lakrids. En let drikkelig rødvin, med bløde tanniner.
Italien, Piemonte
Årgang 2020
Barbera druerne kommer fra forskellige marker i Asti området. Vinmarken har en tynd mergel-kalkjord og en sydvestlig eksponering. Vinen macereres i cirka 11 dage med flere pump overs i løbet af dagen og en temperaturstyret gæring. Efter et hvil i rustfrit stål modner vinen på semi nye egetræsfade. Vinen efterlades i flasken i mindst 3 måneder for at falde til ro.
Giribaldi-famlien påbegyndte allerede i år 2001 hvad de med en vis rigtighed betragter som mere end blot en trend: økologisk dyrkning af druer. Gården fik allerede i 2004 den første økologiske certificering, hvilket faktisk placerer den blandt pionererne indenfor økologisk vinproduktion. I det hele taget er gården mere end blot forretning Giribaldi familien; det har været et håndværk man har varetaget med stor passion i de 3 generationer virksomheden har eksisteret. Gården ligger i Piemonte i det nordlige Italien og drives i dag af blot 10 personer, som i fællesskab arbejder for at bevare det høje kvalitetsniveau og samtidigt stadig stræbe mod nye horisonter. Giribaldi’s produktion rummer altså både det traditionelle og det modernistiske, som tydeligt fremgår i de meget karakteristiske smagsnuancer man finder i deres vine.